
6/2 2008
Udstillingen på Fensmark Bibliotek er sluttet. Det er med mere end almindeligt vemod, jeg henter disse billeder, for det er meget sjældent, de i den grad er kommet til deres ret.
Det er altafgørende for mine eksperimenterende "genskærs billeder" at de får lys at arbejde med. Heri er hele sagens kerne. Det er simpelthen hemmeligheden i mine ikonlignende billeder. Derfor har jeg ofte været mildest talt frustreret over at medvirke i en udstilling, hvor der ikke er lys nok eller direkte forkert lyskilde.
Billederne hentes hjem til det lille galleri på Hagesvej, men for tiden har jeg valgt at udstille akrylmalerierne her.
Ikonerne vil blive flyttet til Tyskland, nærmere betegnet Kelheim, Bayern, men en lille del bliver fortsat i landet til udstillinger herhjemme.
Man kan fortsat rekvirere ikon- og akryludstillinger, samt kurser ved at henvende sig på hjemmesiden eller tlf. 40 15 08 88.
Tak til alle, der har skrevet i gæstebøgerne på udstillingerne. Det giver energi og lyst til at arbejde videre...